Hvem behandler jeres data, udover os.
Levano er et databehandlersystem. Disse leverandører behandler dele af jeres data på vores vegne. Vi opdaterer listen 30 dage før vi tilføjer eller ændrer.
Sikkerhed
- Opdateret
- 19. okt. 2026
- Version
- 2.2
- Læsetid
- ~4 min.
Vores sub-processors
Listen herunder er gældende som af 12. okt. 2026 og svarer til de leverandører, der er i drift lige nu. Hver linje viser formål, lokation og grundlaget for behandlingen. Hver leverandør behandler kun de data, formålet kræver, og altid under databehandleraftale. Du finder vores samlede vilkår i databehandleraftalen.
| Leverandør | Formål | Lokation | Overførselsgrundlag |
|---|---|---|---|
| Hetzner Online | Hosting og drift: applikationsservere, database og backup | EU (Nürnberg, Tyskland) | Behandling i EU/EØS. Ingen overførsel til tredjeland. |
| Amazon Web Services (S3) | Lagring af sagsdokumenter, bilag og filer | EU (Stockholm, eu-north-1) | Behandling i EU/EØS. Standardkontraktbestemmelser (SCC) dækker leverandørens supportadgang fra tredjeland. |
| Meilisearch | Søgeindeks over sager, dokumenter og kontakter | EU (Tyskland, samme driftsmiljø som Levano) | Behandling i EU/EØS. Ingen overførsel til tredjeland. |
| Postmark | Transaktionel email: systembeskeder, notifikationer og invitationer | USA | Tredjelandsoverførsel. Databehandleraftale med EU standardkontraktbestemmelser (SCC). |
| Messaging.dk | SMS: notifikationer og bekræftelseskoder | EU (Danmark) | Behandling i EU/EØS. Ingen overførsel til tredjeland. |
| Microsoft Graph | Mail- og kalenderintegration mod kundens Microsoft 365 | EU (kundens Microsoft 365-lejer) | Behandling i EU/EØS. Standardkontraktbestemmelser (SCC) dækker leverandørens supportadgang fra tredjeland. |
| Mail- og kalenderintegration mod kundens Google Workspace | EU og USA | Tredjelandsoverførsel. Databehandleraftale med EU standardkontraktbestemmelser (SCC). | |
| Criipto (Idura) | MitID: login og identifikation af brugere | EU (Danmark) | Behandling i EU/EØS. Ingen overførsel til tredjeland. |
| Yapily | Kontooplysninger fra bank via PSD2, brugt til afstemning | EU og Storbritannien | Tredjelandsoverførsel. Databehandleraftale med EU standardkontraktbestemmelser (SCC). |
| Stripe | Betaling og fakturering af Levano-abonnementet | EU (Irland) | Behandling i EU/EØS. Standardkontraktbestemmelser (SCC) dækker leverandørens supportadgang fra tredjeland. |
| e-conomicintegration | Regnskab: kun de posteringer og bilag, kunden selv sender afsted | EU (Danmark) | Behandling i EU/EØS. Ingen overførsel til tredjeland. |
| Anthropic | AI-assistent (Claude API): prompt og den kontekst, assistenten får med | USA | Tredjelandsoverførsel. Databehandleraftale med EU standardkontraktbestemmelser (SCC). |
| TypeSafe AIny | AI-klassifikation (Jev): faste valg som sortering af mail og Digital Post, retsområde, hvilken model en forespørgsel skal have, og om en kilde dækker en sætning. Den tekst, valget gælder, sendes med | USA | Tredjelandsoverførsel. Databehandleraftale med EU standardkontraktbestemmelser (SCC). |
| OpenAI | AI-modeller til udvalgte tekst- og analysefunktioner | USA | Tredjelandsoverførsel. Databehandleraftale med EU standardkontraktbestemmelser (SCC). |
| Voyage AI | Embeddings til semantisk søgning i sager og dokumenter | USA | Tredjelandsoverførsel. Databehandleraftale med EU standardkontraktbestemmelser (SCC). |
| Tavily | Websøgning for assistenten: selve søgeforespørgslen sendes videre | USA | Tredjelandsoverførsel. Databehandleraftale med EU standardkontraktbestemmelser (SCC). |
| Azure Document Intelligence | OCR: tekstudtræk fra indscannede dokumenter og PDF-filer | EU (Nordeuropa, Irland) | Behandling i EU/EØS. Standardkontraktbestemmelser (SCC) dækker leverandørens supportadgang fra tredjeland. |
| Sentry | Fejlovervågning: stakspor og teknisk kontekst når noget fejler | EU (Frankfurt) | Behandling i EU/EØS. Standardkontraktbestemmelser (SCC) dækker leverandørens supportadgang fra tredjeland. |
AI: det vigtigste at forstå
Anthropic (Claude) er den primære AI-leverandør i Levano. OpenAI, Voyage AI og Tavily bruges til udvalgte funktioner som analyse, semantisk søgning og websøgning, og Azure Document Intelligence læser tekst ud af indscannede dokumenter.
Det, der gælder i dag:
- Jeres prompt og den kontekst, assistenten får med, behandles hos leverandøren for at producere svaret
- Ingen af leverandørerne må bruge jeres data til at træne modeller. Det står i databehandleraftalen
- Vi sender kun den kontekst, opgaven kræver, ikke hele sagen
- Overførsel til USA sker på EU standardkontraktbestemmelser (SCC)
Vi skriver ikke mere om leverandørernes lagringstid, end vi kan dokumentere. Opbevaringstiden hos den enkelte leverandør følger vores databehandleraftale med dem, og et sammendrag kan rekvireres. Ændrer lovgivningen sig (fx EU's AI Act), opdaterer vi setup'et og denne side.
Sådan vurderer vi en sub-processor
Ingen leverandør får adgang til data, før de er kommet gennem den samme vurdering:
- ISO 27001 (eller tilsvarende) påkrævet
- GDPR-overholdelse og databehandleraftale
- Geografisk foretrukket EU; alternativ kun med stærkere kontroller
- Dokumenteret overførselsgrundlag, hvis data forlader EU/EØS
- Finansiel stabilitet (vi vil ikke skifte leverandør hver 6. måned)
- Audit-rettighed inkluderet i kontrakt
- Incident response-SLA inkluderet
Sådan informerer vi om ændringer
Vi tilføjer eller ændrer aldrig en sub-processor uden varsel. Konkret betyder det:
- 30 dages forvarsel før vi tilføjer eller ændrer
- Email til administrative kontakter
- Opdatering på denne side med „ny“- eller „ændret“-tag
- Mulighed for indsigelse (jf. databehandleraftalen)
Ændringshistorik
Her logger vi hver tilføjelse og ændring, efterhånden som de sker, med dato og status.
19. okt. 2026, version 2.2
Tilføjet: TypeSafe AI (Jev), som afgør faste valg i AI-funktionerne, fx sortering af mail og Digital Post. Varslet til kunderne er sendt og løbet ud.
12. okt. 2026, version 2.1
Regnskabsintegrationen er rettet til e-conomic, som er det eneste regnskabssystem, Levano sender data til.
7. sep. 2026, version 2.0
Listen er bragt i overensstemmelse med den faktiske drift. Tilføjet: Hetzner, Amazon Web Services (S3), Meilisearch, Postmark, Messaging.dk, Microsoft Graph, Google, Criipto (Idura), Yapily, OpenAI, Voyage AI, Tavily og Azure Document Intelligence. Fjernet: Microsoft Azure som hostingleverandør, AWS SES, Axiom og Vanta. Beskrivelserne af Anthropic, Stripe, Sentry og e-conomic er rettet, og formuleringen om nul lagring hos Anthropic er taget ud, indtil den kan dokumenteres.